Om tøsen i mig
For at give jer lidt indsigt i, hvorfor jeg har startet denne blog, er det vist passende at komme med en introduktion til, hvem jeg er, hvad jeg vil med min blog og ikke mindst hvad det er der driver mig til at skrive…
Jeg er en ung kvinde på 27 år, som for nyligt har sluppet min indre masochist-tøs fri. En tøs som altid har boet i mig, men som jeg grundet mine omstændigheder, har været nødsaget til at undertrykke og gemme væk.
Der har ikke været plads til hende i mit liv, og selvom hun ind i mellem har stukket sit tiggende ansigt frem, så har jeg gjort hvad jeg kunne for at holde hende i ro, og lulle hende i søvn med lovning om, at hun i mit næste liv ville få lov til at være fri.
Som mange af jer måske ved, så er undertrykkelse en løsning, som sjældent bringer én lykke eller seksuel tilfredsstillelse, og det var da også lige netop dét jeg blev opmærksom på, da jeg efter mange års parforhold kiggede på mig selv og opdagede, hvor utilfredsstillende mit liv var, og hvor meget jeg havde svigtet mig selv ved, at foregive at være en anden end den jeg i virkeligheden er.
Uanset hvor meget man forsøger at tilpasse sig en given livsstil, - for mit vedkommende som fruen i hr. og fru Danmark-helvede, - så kommer der et tidspunkt, hvor det går op for én, at den eneste man i virkeligheden snyder her i livet, ved at undertrykke sine inderste længsler og ønsker, - er sig selv!
Så efter mange års overvejelser tog jeg mig endelig sammen. Gik efter at skabe et tilfredsstillende liv, hvor der var plads til smæk og underdanighed, og hvor jeg ikke skulle foregive at være noget jeg ikke var.
Forlod det velkendte, nemme, trygge, men i særdeleshed - røvsyge parforhold som jeg var i, uden at vide nøjagtigt hvor jeg skulle gå hen… Det betød heller ingenting, for jeg havde tøsen i hånden og masser af lyst og energi til at gå ud i den store verden, og lede efter lykken, - hvad den så end måtte bestå af… - udover smæk selvfølgelig ;)
Det virkede som et skræmmende valg, - at skulle gå fra alt det, som jeg havde brugt så mange år på at bygge op. Og det føltes som et nederlag, at jeg havde brugt så lang tid på noget, som jeg så i sidste ende valgte at give op på. Jeg bebrejdede mig selv, at jeg var blevet i forholdet i så mange år, når jeg i stedet kunne have brugt tiden på så meget andet, og mere produktivt. Jeg bestemte mig for, at tage de positive briller på… At ærgre sig over fortiden, belønner sig ikke i fremtiden, - eller hvordan er det nu?
Jeg blev enig med mig selv om, at årene ikke var spildte. De havde jo, - om ikk andet, fået mig til at indse hvad der ikke gjorde mig glad, hvad jeg ikke ville have, og ikke mindst, - hvem jeg ihvertfald ikke var. Ligeledes havde tiden gjort, at tøsen i mig blev så meget mere tydelig for mig selv. Alle tvivl i forhold til, om jeg nu også var en ”ægte” tøs indeni, var gennem årene blevet manet til jorden. Og set med de positive briller, så var det jo langt fra spild af tid, at komme til de erkendelser!
Det endte også med at være det bedste valg, jeg nogensinde har truffet! For lige rundt om hjørnet ventede min overmand på mig, - Ham, som jeg så længe har drømt om og længtes efter. Ham som elsker tøsen i mig, magter hende, bruger hende og giver hende det hun så længe har ønsket sig, - tryghed, kærlighed og fantastisk, beskidt, grænseoverskridende sex!
Han giver mig ro og selvtillid til at være den tøs jeg er, og tryghed nok til, at jeg til gengæld frivilligt overlader min krop til Ham og Hans behov. Jeg respekterer Ham for det menneske Han er, og jeg forguder Hans sadistiske side mere end jeg har forgudet nogen før. Med Ham som min Herre, er der plads til, at jeg både kan være den lille, svage og skrøbelige kvinde, samtidigt med at jeg kan være den stærke, selvsikre og bevidste tøs, som med glæde underkaster sig og stiller sig selv og sin krop til rådighed for sin Herres nydelse og tilfredsstillelse.
Netop dét, - at der er plads til begge sider, af både Ham og jeg, gør vores forhold så unikt og kontrastfyldt at nuancerne og mulighederne synes nærmest uendelige. Vi forstår at spille alle kortene på én gang, hvilket betyder at vi det ene øjeblik kan være opslugte af vores roller som S og m, hvor lussinger, verbale ydmygelser og straf er i fokus, - til med ét, at skifte over til humor, høj latter og lidenskabelige kys… Helt uden at det ødelægger seriøsiteten i vores sadomasochistiske forhold.
Vi er begge enige om, at det er sådan vi gerne vil have det, at vi skal bygge videre på lige netop dét, at vores forhold er så alsidigt og dualistisk, da det giver os en glæde, som vi hver især har ledt længe efter.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var det eneste rigtige valg for mig, - at tage tøsen i hånden og gå på jagt efter livet, som den lykkelige masochist. Vi, tøsen og jeg, har stadig meget at lære og erfare, - ligesom der er mange store følelser der skal reflekteres over og tygges på, før jeg helt finder mig selv i min nye og langt mere spændende identitet.
Netop derfor har jeg valgt at oprette denne blog, så jeg har et sted hvor mine følelser, tanker og oplevelser kan blive verbaliseret, vendt og drejet, så jeg får et bedre overblik over, og ikke mindst indblik i, mit liv og den proces som jeg er midt i. Jeg oplever nemlig, at alle disse nye og positive følelser kan være lidt overvældende, når man som jeg, har vandret rundt i et mere eller mindre neutralt “mode” i rigtig mange år.
Jeg håber at I vil læse med, komme med tanker og inputs, lade jer inspirere, - måske forarges, eller blot reflektere over om I er glade og tilfredse med tilværelsen, hvem I er inderst inde, om I får det mest mulige ud af livet, eller om I står som tilskuere, mens livet passerer forbi. Uanset hvad I vil med min blog, så værdsætter jeg, at I læste med så langt.
Tak skal I ha’ ;-)
